Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Skriv din E-mail her:
Klik her for at afmelde dig igen.


Live chat med dig!


Kender du NetJordemoderens live-chat?

Vi tilbyder dig et tværfagligt samarbejde som kun går ud på et -  at opfylde netop dine behov !

På chatten kan du tirsdag og torsdag, både formiddag og aften,  finde jordemødre som fagligt er meget dygtige, og med hver deres styrker. De har et meget tæt knyttet samarbejde, og man får præcise og uddybende svar på sine spørgsmål. Der er selvfølgelig også tid til hyggesnak og godt humør, og alle, gravide, som mødre eller fædre er velkomne.

Mandage, kan man på Småbørnschatten finde tre mødre med hver sine erfaringer i rygsækken - som de gladelig deler ud af. Her går snakken om hverdagens trummerum og de små tumlinge.

Vi ses på chatten !


Nyt system overvåger for tidligt fødte børn

Nyt system overvåger for tidligt fødte børn Børneafdelingen på Roskilde har været med til at udvikle et system, som giver personalet præcise informationer om tilstanden hos de for tidligt fødte børn. Det nye system er udviklet til at give personalet præcise informationer om patienters tilstand. I forvejen findes der overvågningsudstyr til at opsamle data om barnets vejrtrækning, hjertefunktion og kredsløb, men ifølge specialeansvarlig overlæge Helle Leth er det særlige ved dette system, at det organiserer alle data og sætter dem i sammenhæng. - Hvis barnet er født for tidligt, er det meget vigtigt, at man kontinuerligt overvåger blodtryk og vejrtrækning og løbende kan stabilisere barnets tilstand, siger Helle Leth. Kilde: Dagens Medicins elektroniske nyhedsbrev den 08-04-08

Viagra kan skade fertiliteten

Regelmæssig brug af potensmidlet Viagra kan nedsætte sædkvaliteten, så det bliver sværere at få børn, viser ny forskning fra Queen's University Belfast, Storbritannien. Undersøgelsen viser, at den sæd, der havde været udsat for Viagra, var mere aktiv end den normale sæd. Men Viagra ødelægger det stof, der skal hjælpe sæden med at komme ind i ægget og befrugte det. Mus, der havde fået Viagra, befrugtede 40 % færre æg end andre mus. - Det er endnu ikke blevet testet på mennesker, men hvis du er en ung mand, der planlægger at starte en familie, så vil jeg råde dig til at lade være med at tage pillerne, siger den australske fertilitetslæge Michael Chapman. Kilde: Berlingske den 25-02-08

Hjemmefødsler næsten fordoblet

Region Sjælland har en hjemmefødselsordning med fast tilknyttede jordemødre. Sidste år valgte 207 kvinder at benytte sig af denne ordning - i 2006 var det kun 128 kvinder. Men det er ikke nok. - Der er mange, der slet ikke ved, at de har muligheden for at føde hjemme. Eller hvilke fordele, der er ved det, siger jordemoder Anne Persson fra hjemmefødselsordningen. Artiklen bringer interviews med to forældrepar der har valgt at benytte ordningen. Kilde: Dagbladet Roskilde den 23-01-08

Hver femte bliver kunstigt gravid

Læger både herhjemme og i udlandet advarer om, at 15-20 % af en børneårgang i nær fremtid vil skulle undfanges i laboratorier, hvis kvindes fødealder fortsætter med at stige. I dag undfanges 7,2 % kunstigt. Flere partier presser på for, at regeringens kommende 'forebyggelseskommission' også skal fokusere på ringe frugtbarhed. Globalt er det ikke kun kvindernes alder, men også sygdomme som klamydia og fedme, der truer fertiliteten. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ser gerne et øget fokus på området, men om fertilitetsproblemerne skal med i forebyggelseskommissionen, har han endnu ikke taget stilling til. Kilde: Berlingske den 30-12-07

Amning ændrer ikke brysternes form

En ny undersøgelse viser, at amning ikke i sig selv ændrer brysternes form. Det gør derimod graviditet, alder og rygning. Plastikkirurgen Brian Rinker fra Kentucky Universitet i USA har undersøgt, om der er en direkte sammenhæng mellem amning og hængebryster. 132 kvinder, som alle har fået lavet et brystløft, er blevet interviewet. Undersøgelsen viser, at der ikke er forskel på brysterne hos de kvinder, som har ammet, og de, som ikke har. Til gengæld fandt lægerne ud af, at andre årsager påvirker brystformen, bl.a. alder, antallet af graviditeter og rygning. Kilde: Berlingske den 02-11-07

Amning - det nye afroditium

Duften, der opstår, når kvinder giver deres børn bryst, virker som et kraftigt naturligt afrodisium, der øger lysten til sex hos andre kvinder. Det viser en undersøgelse, som nogle amerikanske psykologer fra University of Chicago har lavet. Duftstofferne omkring amningen kan øge den seksuelle lyst hos andre kvinder med helt op til 50 %, og forskerne peger på, at årsagen kan være, at duften virker som et signal til de unge, fertile kvinder om, at det er tid til selv at prøve at få et barn. Kilde: Berlingske den 18-10-07

Chili giver smertefrie fødsler

Amerikanske forskere har fundet frem til et stof i chili, som kan bedøve smerter uden at gøre området følelsesløst. Stoffet bedøver kun smerte-nervecellerne, mens de andre nerveceller går fri. Man regner med at stoffet vil kunne bruges ved fødsler. Afdelingsjordemoder ved Rigshospitalet Kirsten Byder udtaler: - Det ville være rigtig godt, hvis man kunne udvikle en sådan bedøvelse. Det ville være en helt ny måde at give kvinder smertefrie fødsler på. Som det er nu, lammer epiduralbedøvelsen muskulaturen i den bløde fødselsvej. Forskerne mener også, at stoffet kan gives til patienter med kroniske smerter. Kilde: Nyhedsavisen den 09-10-07

Hovedpinepiller kan give barnløshed

Håndkøbspiller som fx Kodimagnyl, Ipren og Treo kan forhindre kvinder i at blive gravide. Det mener svenske forskere ved Karolinska Universitetssygehus. De fraråder kvinder, der forsøger at blive gravide, at tage de pågældende hovedpinepiller. Det er stoffet Ibuprofen i pillerne, der er årsagen til problemet. Ifølge professor Bo von Schultz, Karolinska Universitetssygehus, har forsøg på såvel dyr som mennesker vist samme overraskende tendens. Anders Nybo Andersen, chef for fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, understreger, at pillerne ikke giver varige problemer. Det er kun, når pillerne indtages op til ægløsningen, at de volder problemer. Virkningen forsvinder igen, når man stopper med pillerne. Kilde: JyllandsPosten den 06-08-07, Nyhedsavisen den 07-08-07

Screening for toxoplasmose ophører den 1. august 2007

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at der fra 1. august 2007 ikke længere undersøges for toxoplasmose-infektion i blodprøven fra nyfødte. Styrelsen finder ikke belæg for, at undersøgelsen har betydning for forebyggelse af sygdom hos børnene. Heller ikke selv om moderen eventuelt selv fik påvist infektionen, mens hun var gravid. Se Sundhedsstyrelsens meddelelse om ophør af screening for toxoplasmose hos nyfødte på www.sst.dk Kilde: SundNyt fra Sundhedsstyrelsen den 06-08-07

Gravide skal ændre deres alkoholvaner

Sundhedsstyrelsen er på vej med nye skærpede retningslinjer for gravide efter en ny undersøgelse viser, at få genstande kan få alvorlige følger for drengebørn. Undersøgelse, som er lavet på Rigshospitalet, viser, at gravide, der drikker fem genstande om ugen, tredobler risikoen for, at deres nyfødte dreng kommer til verden, uden at testiklerne er faldet ned i pungen.
Kilde: EkstraBladet den 10-01-07

Fødselslæger uenige om grænsen for fri abort

Formand for DSOG Helle Meinertz har tidligere udtalt, at foreningen er for at rykke abortgrænsen. Nu viser det sig, at en stor del af hendes medlemmer ønsker at bevare grænsen, hvor den er. Overlæge Olav Bjørn Petersen, fra Universitetshospitalet Skejby, mener ikke, at den nuværende grænse giver anledning til problemer, tværtimod er det betrykkende for den gravide at have Abortrådet med på en svær beslutning.
Kilde: Berlingske den 21-03-07

Fleksibel barselorlov


Fleksibel barselsorlov er en pjece til forældre, udgivet af arbejdsdirektoratet og ligestillingsministeriet.

Udover de nævnte retningslinier, er der i pjecen også eksempler, der kan hjælpe netop jer med at tilrettelægge jeres barselsorlov.
Pjecen fås hos din jordemoder.

Flere danske børn bliver født for tidligt

På 10 år er antallet af børn født før 37. svangerskabsuge steget med 22 procent. Blandt de tilsyneladende raske førstegangsgravide er der en stigning på 55 procent.
Undersøgelsen er lavet i 2005 af Ida Vogell, forsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og har tidligere været omtalt i flere medier.
Antallet af for tidligt fødte stiger i en række vestlige lande i disse år, herunder i USA, Storbritannien, Frankrig og altså også i Danmark, hvorimod udviklingen ikke gælder for Sverige. Derfor er Ida Vogell gået i gang med et projekt, der skal sammenligne de nordiske lande.
Kilde: Kristeligt Dagblad den 15-01-07

 
Spædbørn bliver fede af søvnmangel

For lidt søvn fordobler småbørns risiko for at blive fede, og øger risikoen for depression og angst senere i livet. Det viser et studie, hvor forskere fra Harvard Medical School har kortlagt 915 børns sovevaner og vægt. Børnenes mødre noterede, hvor mange timer børnene sov i løbet af 24 timer, da de var henholdsvis seks måneder, et år og to år. Resultatet af undersøgelsen viser, at små børn, der sover mindre end tolv timer, har en højere BMI. - Der har konsekvenser, når børn ikke sover godt - selv i den unge alder. Derfor er det vigtigt, at forældre lærer at forbedre kvaliteten af børnenes søvn, siger Elsie Taveras, professor ved Harvard Medical School og leder af undersøgelsen. 12 % af alle børn, der sover for lidt i de to første år af deres liv, bliver overvægtige, men hvis de samtidig ser mere end to timers tv om dagen, er det 17 %, der risikere at være fede allerede i som treårige. Kilde: Dagens Medicin 14-04-08

Gravide advares mod tilskud af ingefær

Ingefær i høje koncentrationer er muligvis skadelige for gravide og deres fostre. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen nu gravide at spise disse kosttilskud, indtil det er afklaret, om produkterne kan skade. Fødevarestyrelsen understreger, at det ikke er farligt, at spise almindelig mad med ingefær. Det er kun de meget høje koncentrationer som i kosttilskud, man skal holde sig fra. På det grundlag har Ferrosan straks trukket kosttilskuddet GraviFrisk tilbage. Kilde: Berlingske, 24 timer, Politiken den 05-02-08 Læs pressemeddelelse på www.foedevarestyrelse.dk

Ringe frugtbarhed kan nedarves fra far til søn

Danmark har den største procentuelle andel af nyfødte undfanget ved kunstig befrugtning i Europa. Ny forskning giver bestyrket mistanke om, at drenge kan arve deres fædres dårlige reproduktionsevne. Undersøgelsen viser, at drenge undfanget ved kunstig befrugtning med ICSI-metoden har en lavere mængde testosteron end drenge, der er undfanget naturligt eller ved den traditionelle reagensglasmetode IVF. Den lavere testosteron mængde kan betyde, at drengen risikerer at have en så dårlig sædkvalitet, at han ikke vil være i stand til at få børn uden kunstig befrugtning. Kilde: Berlingske den 31-12-07

Fede mødre dør i barselssengen

Overvægtige kvinder har en forøget risiko for at dø, mens de føder. Det viser en ny britisk rapport "Saving Mothers Lives", som er udgivet af den britiske organisation CEMACH. Over halvdelen af de britiske kvinder, som døde i barselssengen mellem 2003 og 2005, led af fedme. Kilde: Jyllandsposten 04-12-07

Grøntsager og frugt til mor giver børn med sunde madvaner

Grøntsager og frugt til mor giver børn med sunde madvaner Småbørn af mødre, der spiser mange grøntsager, vil med større sandsynlighed selv blive grøntsagsspisere, når de går over til fast føde. Smagsstofferne fra mors mad findes nemlig både i fostervandet og i modermælk, og på den måde vænnes barnet allerede i moders liv og sine første levemåneder til smagen af de sunde fødevarer. Det viser en undersøgelse fra det amerikanske smagsforskningsinstitut Monell Chemical Senses Center i Philadelphia. Kilde: Berlingske den 03-12-07

Jordemødrene på Hvidovre har brug for din hjælp!

Hospitalsledelsen på Danmarks største fødested, Hvidovre Hospital, varsler store besparelser på tilbuddet til de gravide og fødende. Som jordemødre er vi dybt frustrerede over, at vi i de sidste par år har oplevet en række af vores tilbud til de gravide og fødende blive ramt af sparekniven og forsvinde. Tilbud, som har været med til at gøre vores arbejdsplads til et af de mest populære og velrenommerede fødesteder i Danmark. Besparelserne indbefatter, at den mest benyttede del af vores tilbud om fødselsforberedelse bortfalder, specialtilbud til tvilllingegravide og kvinder med brug for sexolog forsvinder og tillige spares vores sorggrupper for par, der har mistet børn i graviditeten eller lige efter fødslen, væk. Tilbage er kun den akutte fødselshjælp og basale tilbud i graviditeten. Vi mener, at dette er uacceptabelt både for vores arbejdsbetingelser og for vores brugere: de gravide og deres partnere. Så hjælp os derfor med at protestere ved at skrive under på vores underskriftsindsamling på nettet på: www.bevarjordemoderomsorgen.skrivunder.dk Venlig Hilsen Jordemødrerne på Hvidovre Hospital 17.11.2007

Færre spædbørn dør det første år

For 20 år siden døde ca. 380 spædbørn i løbet af det første leveår, i 2006 skete det kun i 251 tilfælde. Professor Niels Uldbjerg fra Aarhus Universitetshospitals børneafdeling mener, at årsagen til faldet er, at lægerne er blevet bedre til at behandle spædbørn, samt at scanninger afslører fostre med alvorlige medfødte sygdomme. Han mener også, at anbefalingerne om ikke at lægge spædbørn på maven betyder noget. Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo mener, at det er en stor fordel for kvinderne at slippe for at føde de misdannede fostre, hun siger: - Det er hårdt at gå en hel graviditet og glæde sig og så få et barn, som man må sige farvel til. Langt de fleste vælger med sorg i sinde at afbryde graviditeten. Kilde: Nyhedsavisen den 01-11-07

3D scanninger af fostre bør undersøges nærmere

Gravide køber sig til ekstra ultralyds-skanninger hos private klinikker, men eksperter fra blandt andet Den Europæiske Komite for Medicinsk Ultralyds Sikkerhed siger nu, at det ikke er bevist, at det er ufarligt at lade sig skanne. - Der er meget lidt information til rådighed på nuværende tidspunkt, hvad angår de biologiske effekter af ultralyd på fostre, og risikoen for udviklingsmæssige effekter på hjernen kan ikke udelukkes, udtaler komiteen. Kilde: Dagens Medicins nyhedsbrev 24-08-07

Gravides blodprøver brugt til forskning uden samtykke

500 kvinder i Århus afgav blodprøver i forbindelse med test for kromosomfejl hos deres foster. Efterfølgende er prøverne, uden kvindernes samtykke blevet brugt til forskning. Den Centrale Videnskabsetiske Komité sagde god for brugen. Da man på Skejby skulle teste en ny undersøgelsesmetode blev de gamle blodprøver benyttet. Forskerne søgte Den Centrale Videnskabsetiske Komite om at bruge prøverne uden kvindernes samtykke, idet de anførte, at det ville være for stort et arbejde at spørge kvinderne først. Der var en del debat i komiteen, bl.a. udtaler Torben Jensen, medlem af komiteen og Kristendemokraternes folketingskandidat i Århus: - Kvinderne risikerede at medvirke til en forskning, der bidrager til, at flere mongoler vil blive aborteret. For nogle er dette meget følelsesladet og en livssag, så derfor bør kvinderne da vide, hvad de medvirker til og have mulighed for at sige nej. Argumentet for at bevilje lov til at benytte prøverne uden samtykke var at kvinderne frivilligt havde fået undersøgt deres fostre for kromosomfejl og derfor åbenbart ikke var imod brugen af sådanne prøver. Kilde: Kristeligt Dagblad den 07-08-07

Drop lægen og fød hjemme

I Holland planlægger halvdelen af de gravide at føde hjemme - og 35% gør det. I Holland foregår alle graviditetens konsultationer hos jordemoderen. Der er færre kejsersnit og mindre brug af kop og klip.
I Wales er man i dag vendt tilbage til små fødeafdelinger igen. For nogle år tilbage gik man der, ligesom vi gør nu i Danmark, ind for at samle fødslerne på færre store steder med speciallægebemanding. Men man mistede det naturlige ved fødslen, hvorfor man vendte tilbage igen.
Kilde: Politiken den 21-03-07

Orgasmer letter fødslen

Orgasmer letter fødslen Et aktivt sexliv med mange orgasmer giver en lettere fødsel, udtaler Helle Ella, JordemoderCentrum.
Helle Ella uddyber:
- Forklaringen er, at orgasmer øger og udvikler receptorer i hjernen. Og det er godt, for receptorerne sikrer et større flow i hormonerne, og veerne er netop styret af hormonerne.
Kilde: Politiken den 13-02-07

Mødres rygestop øger fostres vækst

Hvis alle kvinder holder op med at ryge før svangerskabet, vil antallet af børn, der fødes for tidligt med lav fødselsvægt falde med 12 %. Det viser en norsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BioMedCentral Pregnancy and Childbirth. Forskerne undersøgte, hvordan faktorer som svangerskabsforgiftning, højt blodtryk under svangerskabet, rygning etc.. påvirker fosterets vækst. Undersøgelsen viser, at rygning er den vigtigste enkeltstående årsag til væksthæmning.
Rygning forklarer en langt større andel af alle tilfælde af væksthæmning end andre kendte risikofaktorer. Kombineret med for højt blodtryk hos moderen står de to faktorer for 15 % af væksthæmning hos fostre, viser undersøgelsen.
Kilde: Dagens Medicin den 06-12-06

Nakkefoldscanning

Omkring 75 - 80 % tager imod tilbudet om en nakkefoldscanning af barnet i graviditeten.

Hvad er en nakkefoldscanning, hvornår fortages den og hvad viser den? Det kan du få svar på i vores nye tekst om Nakkefoldscanning og doubletesten. klik her







Bliv medlem og få fordele!
Læs mere her

Få et gratis 14 dages prøvemedlemskab hos NetJordemoderen.


Lad os få gang i debatten. Læs det nyeste debatindlæg: was ephedra good for dieters

Alle debatter


Du kan anbefale denne side til en ven. Klik her for at sende en email med anbefaling af denne side på Netjordemoderen.


Her kan du søge efter deltagere til din opgave, artikel eller projekt. Ny efterlysning

Læs mere